|
Initiativgruppen skal ikke alene arbejde for stiftelse af
andelsboligforeningen. Initiativgruppen skal sammen med den valgte
rådgiver - advokat eller ejendomsadministrator løse en lang række
praktiske opgaver før stiftelsen.
En af disse opgaver er at indhente tilbud på den rette
forsikringsløsning til andelsboligforeningen. Tiden er knap fordi
forsikringsløsningen skal ligge klar på den stiftende
generalforsamling.
Initiativgruppen skal i den forbindelse være særligt opmærksom på
et forhold, nemlig det, at forsikringsselskaber altid afgiver tilbud med
forbehold for besigtigelse. Derved menes, at tilbudet først er endeligt
bindende for forsikringsselskabet efter at selskabets bygningssagkyndige
har godkendt ejendommen til den dækning, som tilbudet indeholder.
Det har givet mange nystiftede andelsboligforeninger problemer, at
overse "det med småt" i forsikringstilbudet. Efter stiftelsen
har det f.eks. vist sig, at forsikringsselskabet ikke ville
svampeforsikre tagkonstruktionen. Uden svampeforsikring i
tagkonstruktionen vil Realkreditselskabet ikke yde lån i ejendommen.
Store problemer, som kunne være undgået, hvis opgaven var grebet
korrekt an fra starten.
Forsikringstilbudet med de fuldstændige forsikringsbetingelser skal
derfor foreligge endeligt bindende på skrift uden forbehold for
besigtigelse inden den stiftende generalforsamling.
Som nystiftet andelsboligforening er der rigeligt at bruge penge på.
Forsikringsløsningen bør derfor yde dækning i flest mulige situationer
så risikoen for uforudsete udgifter bliver mindst mulig. Ligeledes skal
begrebet selvrisiko kun forekomme, hvor det er umuligt at undgå.
Hos Assurance Partner har vi stor erfaring med forsikringsløsninger
til andelsboligforeninger under stiftelse. Vi er i dag
forsikringsmæglere for en lang række andelsboligforeninger, der er
tidligere Tor-ejendomme (udlejningsejendomme som tilhørte Københavns
Kommune, hvor beboerne stiftede andelsboligforeninger som købte
ejendommene).
Ring til Assurance Partner for råd og vejledning om den rette
forsikringsløsning
|